"Det er bare så meget mere behageligt og sundt at arbejde i en bygning, hvor der ikke er udstødning fra benzin eller dieseldrevne køretøjer."
I samarbejde med Sørensen og Lynggaard har vi leveret en Giant G2700E HD X-tra til Institut for Bio- og Kemiteknologi ved Aarhus Universitet i Foulum. Valget af en elektrisk minilæsser er en del af universitetets strategi for at reducere CO2-udslip og fremme bæredygtige løsninger i forskningen.
"Aarhus Universitet har en klimastrategi, som indebærer store reduktioner i vores CO2-udslip. Et af midlerne til dette er brug af elektriske køretøjer, hvor dette er muligt." - Morten Dam Rasmussen, Seniorforsker
Institut for Bio- og Kemiteknologi havde behov for en alsidig maskine til transportopgaver i både bygninger og marken. Giant G2700E HD X-tra blev valgt, da den opfyldte kravene om kompakt design, kraftfuld ydeevne og bæredygtig drift.
"Minilæsseren skal bruges i forsøg, hvor vi skal flytte 1-1,5 tons tunge palletanke rundt i bygninger, mellem bygninger og ud i marken." - Morten Dam Rasmussen, Seniorforsker
Der er flere fordele ved at vælge en eldrevet minilæsser.
"Det er bare så meget mere behageligt og sundt at arbejde i en bygning, hvor der ikke er udstødning fra benzin eller dieseldrevne køretøjer." - Morten Dam Rasmussen, Seniorforsker
Minilæsseren er allerede i brug til forskellige opgaver ved universitetet, herunder transport at forsøgsudstyr, læsseopgaver og gyllehåndtering til miniskalaforsøg.
"Forventningerne er, at vi har fået et multikøretøj, der klarer opgaverne uden at involvere flere køretøjer, som har været tilfældet indtil nu." - Peter Storgaard Nielsen, Landbrugstekniker
En af de store fordele ved Giant G2700E HD X-tra er dens lydløse drift, som gør det let at arbejde i teams.
"Samtidig er den lydløse gang en stor fordel i forsøgsarbejdet. Flere personer er ofte involveret, og kommunikationen er meget lettere, da der næsten ikke er nogen støj." - Peter Storgaard Nielsen, Landbrugstekniker
Den elektriske minilæsser spiller en vigtig rolle i forskningen på Aarhus Universitet, hvor der arbejdes med bedre udnyttelse af elektricitet, energilagring og Power-to-X-teknologier.
"Udviklingen er i første omgang omkring de mindre køretøjer, men på sigt skal vi også hjælpe den mere tunge del af transporten med brændstoffer baseret på vedvarende energikilder." - Morten Dam Rasmussen, Seniorforsker
Selvom den elektriske minilæsser har mange fordele, kræver den lidt mere planlægning. Til gengæld forventes der en besparelse på serviceomkostninger sammenlignet med en dieseldrevet model.
"Mht. service forventer jeg også en økonomisk reduktion i forhold til en minilæsser med forbrændingsmotor." - Peter Storgaard Nielsen, Landbrugstekniker
G2700E HD X-tra ved Aarhus Universitet - Foulum
G2700E HD X-tra leveret af Sørensen og Lynggaard
Husk at følge os på facebook for mere information